Godt at vide
Inden din behandling
Indgang
Ring venligst ikke på dørklokken, når du ankommer til din aftale da det kan virke forstyrrende for andre klienter. Gå blot ind og tag plads i venteområdet.
Der er et par trin op til døren, men der er et gelænder på muren.
Parkering
Kommer du i bil kan du parkere langs hækken eller i indkørslen. Parker venligst ikke hos naboerne.

Afbud og udeblivelse
Jeg ved, at der kan opstå uforudsete situationer, og at planer nogle gange ændrer sig. Når du har booket en tid hos mig, er tiden reserveret til dig. Derfor beder jeg dig om at være opmærksom på følgende:
Afbud senest 24 timer før
Har du brug for at aflyse eller ændre din tid, bedes du gøre det senest 24 timer før din behandling. På den måde har jeg mulighed for at, tilbyde tiden til en anden.
Afbud mindre end 24 timer før
Ved afbud mindre end 24 timer før din aftale bedes du ringe telefonisk. Der opkræves 50 % af beløbet for den bookede behandling. Hvis tiden efterfølgende bliver booket af en anden klient, opkræves der naturligvis ikke noget gebyr.
Udeblivelse
Hvis du ikke møder op til din aftale og ikke giver besked, opkræves det fulde beløb for den bookede tid.
Særlige situationer
Jeg har naturligvis forståelse for, at der kan opstå akutte situationer eller alvorlig sygdom, hvor det ikke er muligt at melde afbud i tide. Kontakt mig på telefon så hurtigt som muligt, hvis det sker, så finder vi sammen ud af, hvordan situationen håndteres.
Betaling
Eventuelt gebyr for sen aflysning eller udeblivelse skal være betalt inden din næste behandling.
Tak for din forståelse og for at være med til at passe på både min tid og de tider, som andre klienter har brug for.


